Pluk selv  -  friske jordbær uden pesticider

 

Vi sprøjter ikke vores jordbær med pesticider, så det er en ekstra nydelse. Fødevarestyrelsen har i 2016 været på uanmeldt besøg, plukket jordbær som de har testet - og de fandt naturligvis ingen pesticiderester.

Vi har valgt følgende 7 jordbær sorter, som hver især har sine gode egenskaber og smag.

Polka
Smagen minder lidt om den gamle sort Senga Sengana. Polka giver middelstore, senere lidt mindre fyldige og kegleformede bær som er mørkerøde både udenpå og indvendig. Smagen er god, syrligsød med fast konsistens.

Honeoye
Honeoye er en meget tidlig sort og et rigtigt godt syltebær. Bærrene er store og ens kegleformede. Smagen er syrlig-sød og god. Bærrene er ganske holdbare, og bør være helt modne før de plukkes, da den syrlige smag ellers er for fremtrædende.

Sonata
Sonata er et utrolig velsmagende bær. Det har bl.a. vundet jordbær smagnings konkurrencer, og er hurtigt blevet et af de mest populære jordbær. Sonato er også vores hovedsort og den vi har flest af.

Korona
Korona er store og velsmagende bær. Bærrene er mørkerøde. Dette bær kommer også middeltidligt.

Allegro

Denne sort er ny for os og vi skal i 2019 plukke i sorten for første gang.

 

Vibrent

Denne sort er ny for os og vi skal i 2019 plukke i sorten for første gang.


Malling C

Denne sort er ny for os og vi skal i 2019 plukke i sorten for første gang.


Salsa (en senere sort)
Store flotte bær med god smag og aroma. Bærrene er lyse, skinnede røde og saftige.



Vi ses i jordbærmarken (husk emballage).